Digte

OBAKE OBAKE

s. 91-92

OBAKE OBAKE
Det er dejligt at være gået i stykker
ligesom det er dejligt at blive knækket
Som når det
lyner og tordner
og tordner og lyner
Lysblinkene slider på
den tid du har tilbage
at se i
Ligesom da jeg
som lille blev
fortalt at jeg skulle
tie stille fordi
ethvert menneske
har fået en hvis mængde
tale og hvis jeg blev ved
i mit tempo ville jeg
ret snart
blive stum
Det minder mig

om Yuri der siger
obake obake til Kai
som betyder spøgelse
eller shapeshifter
For at dæmpe hans
hysteriske anfald
putter vi en lille
kontrollerbar angst
ind i ham


CPH april 25


If the world was ending
I’d wanna be next to you