HVIS DU ØDELAGDE DIG SELV

s. 87

HVIS DU ØDELAGDE DIG SELV
Da jeg pacede gennem årstiderne
og bjerget gled på mine fødder
Bjerget spejlede det røde splat fra mit hjerte
og vejrtrækningen
Jeg hader den
Nåede ikke at ringe op
Repræsentationen styrede mig
Nåede ikke at forsikre indbo

før de drejede min liggende krop ud
af mit opkast
Bare alene med
lavement og rødvin
efter jeg har stået oprejst i åen
gennem natten og den hvide pels 
på min krop oplyser himlen